Originally posted by Anxious 2:
Hej
Jeg kiggede på min tidligere præsentation af migselv.
Præsentation og præsentation... Kan man kalde det det?
Jeg har valgt at præsentere mig selv på dansk. Det kan jo være I kan forstå lidt af det!

Der er jo så mange der skriver på italiensk, så hvorfor ikke. (Vi skal jo også udfordre oversætterne inde på QR lidt!

)
Først de kedelige fakta:
Køn: Ja
Bosted: Albertslund, Danmark, Europa, Jorden, Universet (det vi kender til!)
Beskæftigelse: Regnskabselev
Fritidsinteresser: Synger og spiller på klaver og harpe og lidt blokfløjte, tegner også når jeg har tid
Så kommer vi til, hvordan jeg fandt frem til denne fabelagtige sangerinde, som er den primære grund til, at vi alle vender tilbage her til forummet.
Måske forholder det sig sådan, at det ikke var mig, der fandt hendes musik, men mere musikken der fandt mig!
Jeg hørte engang i foråret 2006 en CD hos en af mine rigtig gode veninder.
Jeg var fortabt allerede efter de første toner. Det var "All Souls Night", der kom ud af højtalerne. Og den sang er sidenhen blevet dedikeret min veninde. Så hver gang jeg hører den, tænker jeg på hende.
I sen-efteråret 2006 meldte jeg mig til QR Community. Hvilket viste sig at være meget heldigt, for ikke lang tid efter dette blev frk. McKennitts europa-tour (2007) annonceret!
Jeg inviterede selvfølgelig straks min veninde til at komme og høre koncerten sammen med mig. Og hun sagde ja!
Det var en helt fantastisk anderledes oplevelse end andre live-koncerter, jeg har været til.
Jeg har altid vidst, hvor effektfuldt det kan være, når det holdes i det simple.
Men det lysshow til den koncert, var enestående! Tænk at få så meget stemning ud af noget på en så enkel måde.
Nå men, jeg har jo efterhånden leveret en hel roman, og kunne sikkert blive ved i evigheder.
Men det må I have til gode til en anden gang...

Jeg må tilbage til det virkelige liv igen...
Hav det godt!
Knuz
Anxious 2
P.S. Feel free to ask me for a translation in case you should be too curious to know what I have been writing.
(I might have to involve a dictionary... Hurra for opfindelsen af ordbøger!)
P.P.S. Synes lige, at jeg skal give de ikke dansk-talene muligheden for også at kunne komme til at forstå dette...